Renovering af 110 år gammel Bindesbøll lysekrone, møbelauktionsfund, påbegyndt i oktober 2019. I januar 2020 er vi endnu ikke blevet færdige med den.

Jan 2020:

Nu har vi levet i mørke i et par måneder indendørs, siden vi overtog villaen, da der ligesom var nogle andre presserende opgaver at tage sig af end lige at skaffe nogle  lyskilder. Vi havde dog een nyrenoveret 120 år gammel lysekrone med, da vi flyttede ind, så vi kunne se og arbejde indendøre. Men i takt med påbegyndelse af istandsættelserne af flere rum  har vi besluttet at opprioritere belysningen. Vi har købt nogle gamle lysekroner på auktion, antikvariater og i genbrugsbutikker. Fælles for dem alle er, at de er på husets alder og trænger til en ualmindelig vedholdene og tålmodig kærlig hånd, før de kan hænges op. Lyskilder, som vi er igang med at renovere med nye ledninger, afrensning og oppudsninger, også er det vist blevet tid til at kigge på, hvor de skal hænge.

Bestemt ikke alle steder i dette dejlige minipalæ, der er kommet lige helskindet igennem 70´erne og 80érne. Et sted ser det ud til, at nogen er gået amok med en lægtehammer i ledningsudtaget i en autentisk loftroset. Et andet sted ser det ud til "bare" at mangle den helt rigtige lysekrone og en generel opfriskning af rummet over hovedet. I stadsestuen har vi fundet rester af loftsmalerier og gipsengle / nedbrækkede stukkationer. Juuuu-huuu! SÅ skal vi igang med at lege med gips og lave / genskabe smukke loftsmalerier... - på et tidspunkt. For vi tager et rum ad gangen, og vi går grundigt men forsigtigt til værks med at rense ned, nogle steder skal der fjernes opsat savsmuldstapet i loftet, inden vi kan gå igang.

Vi er startet med at renovere loftet i hallen, der sidder 6 meter oppe. Her blev vi enige om at være lidt lavpraktiske, for  det er spild af tid, og der er ingen mening i at skulle lave det hårde arbejde 2 gange. Det er nemmere at lave loftet 6 meter oppe og støve og skidte INDEN,vi sætter den renoverede lysekrone op, end at sætte den op, også bagefter skulle forfra med at renovere den igen, når vi har støvet den til i skålen, stænket malerklatter på den og andet arbejdssnavs, der kan komme oppefra. Så den øverste repos, med nedrensning af loft, afrensning og renovering af tagvinduer, maling af de skråvægge under taget, og afslibning af trappetrin / gelænder oppe over det sted, hvor lysekronen skal sidde, er det vi er startet med først. 

Tip: Højreklik på billedet for at se hele fotoet.

  • Nov 2019: Bælgmørkt og skummelt hall rum, selvom fotoet er taget i dagslys

    11.januar 2020:
    Loftet sidder 6 meter oppe, bærer rester af et ødelagt himmelmaleri, som er blevet kradset af, banket af og malet over med maling. Det står ikke til at redde, så vi maler et nyt.

  • 20. Januar 2020: Hall maleri in progress

    3. lag maling lægges på værket. Det går laaaaaaaangsomt! Siden nytår har den ene af os været i gang med at lave et himmelloftsmaleri i 6 meters højde i hall´en. Ser lovende ud. Vi er et par stykker, der spændt venter på resultatet, og tålmodigt skræver henover maling, pensler, plastik, malerpletter, affaldsspand, osv, når vi skal op og ned.

  • 13/2 2020, Loftmaleri færdigt... Opdateres løbende ...

    Loftmaleriet ( 150cm x 225 cm) er færdigt. Nu venter vi så på at få lavet de helt rigtige lister til at indramme det med, så afslutningerne i kanter og hjørner også bliver flotte. Vi håber, det hjælper lidt på fotografering af det, for det er meget flottere i virkeligheden og ikke så nemt at få skarpt.

  • Nov 2019: Smadret ledningsudtag i loftsroset

  • Det er her een af vore julegaver kommer ind i billedet.

  • Opdateres...