Renovering af Guldborghus
-
Juli 2020: Der sidder kun en tynd plade k vindueshullet foruden det gamle 1- lagsvindue, der ikke kan åbnes.
-
August 2020: Gammelt vindue med hul i blotlagt.
-
September- November 2020: Nyt tæt vindue sat i
Ny stavlimet egetræsvindueskarm fremstillet, sat i, støbt op omkring. Væg renoveret. Radiatorskjuleren har vi lavet ud af relieffer af teaktræ, som vi har genbrugt fra vores tidligere bolig og udstillingssted i Tisvildeleje
-
Glasmosaikvindue, beskidt
Utroligt, så meget skidt, der kan sidde på et gammelt kunstværk som dette. Glasmosaikker hørte til Skønvirkestilen. Denne stammer muligvis fra Jernstøberiet Guldborg, men vi ved det ikke med sikkerhed.
Renses forsigtigt rundt om hver enkelt jernsprosse med vatpinde med demineraliseret blødt vand.
Dec 2019. -
Glasmosaikvindue, rengjort nænsomt
Trylle-rylle!,... - også er det ikke engang blevet vasket af på ydersiden endnu. 1-lagsvindue. Vi tror ikke, det opfylder lokalplanernes bevaringsregler her i området.
Foto fra dec 2019. -
Juni 2020: Det viste sig ved nærmere eftersyn IKKE at være en glasmosaik men derimod et gammelt glasmaleri fra 1970'- erne. Huset er født med et 1- lags med kitfals og en enkelt lodret sprosse. Vi har derfor sat et nyt enkeltlags med kitfals, koblet forsats på indersiden, da vinduet er synligt ude fra købstadsmiljøet.
-
Emhætteaftræk før renovering
Vi kunne ikke rigtigt komme af med madosen fra emhætten i køkkenet. Hang i alle rummene i stueetagen. Det forpestede indeklimaet.
Dec 2019 -
Emhætteaftræk før renovering
Det viste sig, da vi fik åbnet ind til aftrækskanalen, at der var flere huller på plastikslangen, og at aftrækket ud gennem væggen udenfor var stoppet til med fedt , snask og støv.
Dec 2019. -
Emhætteaftræk efter renovering
Vi har udskiftet det og sat et nyt SPIRO ventilationsrør af metal ind i stedet for og renset aftræksristen ud til det fri. Det er større i diameter, nemmere at holde rent og der kommer ikke så nemt fedtaflejringer i det.
Dec 2019.
-
Urenoverede store skuffeskilte, rester og genbrug fra et tidligere boligprojekt.
Ingen ville klandre dig for at hænge disse op på dine udhus- eller kælderdøre, ingen ville se dem...Gamle, sorte, grimme, slidte og beskidte skilte, hvor den fedtede label bliver skiftet maksimalt hvert 20.år,..
-
Renoveret skuffeskilt.
- Men mange ville beskylde dig for at sætte barren for højt med dette renoverede skilt på revledøren i udhuset. Det er som regel, fordi de selv sætter den for lavt. I løbet af renoveringsprojekt Guldborghus, kan vi love dig, at vi indimellem kommer til at sætte barren så højt, at vi end ikke ved på forhånd, om vi kan komme over den, før vi har forsøgt, for intet er for æstestisk til denne tidslomme af en skønvirkevilla. Skilterenoveringen herover kræver iøvrigt ikke mere end en gang knofedt, viljestyrke, pudsecreme, en klud og en hel del tålmodighed.
December 2019.
-
Loftlem før renovering. Nov 2019
Vi kan kun anbefale, at når man overtager et hus, der har stået ledigt længe, så kigger man lige loftet efter. I dette tilfælde var taget helt tæt og helt isoleret, også loftlemmen, men vi fjernede en gedehamsedronning. Hende og hendes efterkommere kunne vi nok have fået stor glæde af i den kommende sommer.
-
Samme loftlem efter renovering Nov 2019
Jo, den er god nok. Den er håndmalet, denne gamle låge. Een af os er blandt andet møbelkunsthåndværker, og har malet den efter en tur til Dalarne i 2006.
Da vi flyttede ind i Guldborghus i november 2019, var der ikke noget køleskab. En defekt opvaskemaskine stod der, hvor køleskabet skulle have stået. Den kørte vi på genbrugspladsen med vores flyttebil midt i indflytningen, også etablerede vi ellers kollegiemodellen i den første måned. Godt, det var i efteråret, vi flyttede ind. 5 graders varme er perfekt opbevaring til mælk, pålæg, æg og kød. Nu (i december) har vi så fået et lille køleskab.